Det er frivilligt at få foretaget EU-typegodkendelse til EMC Direktivet, men typegodkendelsen er den stærkeste form for godkendelse af produkter, som skal placeres på det europæiske marked. Der er ingen tillægskrav for typegodkendte produkter sammenlignet med produkter, som udelukkende følger producentens interne produktionskontrol. Den eneste forskel er, at en Notified Body kontrollerer, om al den nødvendige dokumentation er tilstede i den altid obligatoriske, tekniske konstruktionsfil.
FORCE Certification A/S (FC) er Danmarks eneste Notified Body for EMC Direktivet (NB nr. 0200).
Planlæg din typegodkendelse
Et produkts tekniske dokumentation skal efterses af en NB i sin helhed, og vi kan udfærdige checklister til dette formål forud for selve certificeringen.
En EU-typegodkendelse udføres som følger:
- Producenten udfylder en kort ansøgningsformular for certificering.
- FC fremsender en detaljeret checkliste, så producenten gøres vidende om, hvad der præcist skal indeholdes i den tekniske dokumentation.
- Producenten uploader sin tekniske dokumentation til et fælles, elektronisk workspace, som gøres tilgængeligt til formålet af FC.
- FC gennemser dossieret and fremsætter kommentarer, såfremt der er skulle mangle noget.
- Producenten tilføjer til dokumentationen og notificerer FC, når alt er klar.
- FC udfører eksaminationen. Skulle det vise sig nødvendigt, indgås der aftale om yderligere iterationer.
- FC udsteder et EU-type Examination certifikat.