Miljøledelsessystem – ISO 14001

Mange virksomheder har implementerede miljøledelsessystemer, og ofte er det et kundekrav, at virksomheden har et DS/EN ISO 14001-certifikat, hvormed virksomheden kan dokumentere, at miljøforhold er styret ved hjælp af et effektivt miljøledelsessystem. Systemet er med til at synliggøre virksomhedens miljøbevidsthed overfor markedet samtidig med, at det kan bidrage til økonomiske besparelser, reducering af miljørisici og overholdelse af miljøkrav.

Virksomheder, der ikke har krav om til et certificeret miljøledelsessystem, lader dog ofte deres system certificere, for dermed til stadighed at få en uvildig overvågning af systemet ved en ekstern audit og for at få input til forbedringer.

FORCE Certification er akkrediteret af DANAK – SYSTEM Reg.nr. 6005 – til certificering af miljøledelsessystemer i overensstemmelse med ISO 14001.

Hvordan foregår en certificering?

Starten på en typisk certificeringsproces er et indledende møde på virksomheden. På dette møde planlægges certificeringsforløbet.

Et typisk forløb vil være

  • Fase 1, hvor FORCE Certification A/S’s auditorer vurderer, om virksomhedens miljøledelsessystem lever op til DS/EN ISO 14001-standarden. Eventuelle konstaterede afvigelser skal være lukkede, inden certificeringen kan fortsætte.
  • Fase 2, hvor FORCE Certification A/S’s auditorer interviewer og observerer nøgleområder i virksomheden for at konstatere, om miljøledelsessystemet er korrekt implementeret og bliver fulgt i dagligdagen. Eventuelle konstaterede afvigelser skal være lukkede, inden certificeringen kan fortsætte.
  • Sidste punkt er et afsluttende møde med virksomhedens ledelse og udstedelse af et miljøledelsescertifikat.

FORCE Certification A/S’s auditorer tilstræber at give virksomheden et værdiskabende certificeringsforløb, hvor virksomheden får fokus på forbedringsområder og kritiske områder, som virksomheden kan arbejde aktivt med.

Anne Husted

Anne Husted

Salgschef