CASE
REFAs ISO 14001 re-certificering er kronen på værket
Hos REFA er de stolte over igen at være blevet re-certificeret indenfor miljøledelse efter ISO 14001, og med topengagerede medarbejdere bekræfter de, at de stadig har helt styr på tingene.
Hos REFA er de stolte over igen at være blevet re-certificeret indenfor miljøledelse efter ISO 14001, og med topengagerede medarbejdere bekræfter de, at de stadig har helt styr på tingene.
Re-certificering signalerer, at det er en ordentlig virksomhed
REFA, der indsamler og behandler affald fra hele Lolland-Falster, er igen blevet re-certificeret indenfor ISO 14001 miljøledelse. Certifikatet dækker deres affaldsforbrændingsanlæg, 2 deponier og 14 genbrugspladser.
”Vi blev certificeret første gang i 2004, og at vi nu igen er blevet re-certificeret signalerer, at vi har styr på tingene overfor vores kunder og brugere. Det er et stempel på, at vi er en ordentlig virksomhed,” fortæller Susanne Bidstrup Andersen, miljøchef hos REFA, og hun fortsætter: ”At vi stadig kan beholde vores certifikat, er kronen på værket”.
Selv hvis ikke REFA var certificeret indenfor ISO 14001, havde de alligevel arbejdet med miljøledelse.
”Eftersom vi er et affaldsforbrændingsanlæg, er der mange miljøgodkendelser, vi skal leve op til i virksomheden, så vi ville stadig være forpligtede til at have miljømål. Og med så mange anlæg, der er dækket af certificeringen, er det godt at have sådan et system, hvor det hele er beskrevet”, siger Susanne Bidstrup Andersen.
Engagerede medarbejdere vil være de bedste i klassen til miljøledelse
REFA arbejder meget målrettet med miljøledelse og medarbejderne er dybt involverede i arbejdet.
”Vi holder mange interne audits, også når FORCE Certification ikke er her på de obligatoriske årlige opfølgende audits. Det giver et stort ejerskab for kollegerne for det her målrettede miljøarbejde”; forklarer Susanne. ”Når så FORCE Certification kommer, er det lidt som at være til eksamen, når vi får gennemgået, om vi lever op til kravene i standarden.
”Så vil medarbejderne gerne være de bedste i klassen og vise, at vi har styr på tingene, så der er et stort engagement hele vejen rundt i virksomheden,” uddyber hun.
Tryghed og menneskelighed vægter højt ved valg af auditorer
REFA har haft flere forskellige certificerende organer i spil i løbet af den periode, de har arbejdet med miljøledelse efter ISO 14001.
Inden REFA skal re-certificeres igen om 3 år, får de besøg af FORCE Certification hvert år for at lave et opfølgningsaudit.