INEOS

Uafhængig inspektion ved INEOS’ CO₂-anlæg under etableringen af Greensand-projektet på Esbjerg Havn.

CASE

INEOS sikrer CO₂-anlæg som led i Greensand med uafhængig verifikation

Med etableringen af et nyt CO₂-anlæg på Esbjerg Havn som led i etableringen af Greensand bidrager INEOS til udviklingen af fremtidens infrastruktur for CO₂-håndtering. Anlægget indgår i EU´s første samlede CCS-værdikæde, hvor CO₂ opsamles, transporteres og klargøres til permanent lagring.

Greensand er en CO₂-lagringsfacilitet i den danske del af Nordsøen, som skal bidrage til at skalere permanent lagring. Projektet forventes at blive det første operative CO₂-lager i EU, og anlægget på Esbjerg Havn stiller derfor høje krav til sikkerhed, dokumentation og myndighedsgodkendelse. I den sammenhæng havde INEOS behov for en bemyndiget og uafhængig tredjepart til at verificere udvalgte dele af anlægget og den tilhørende tekniske dokumentation.

Force Certification har bidraget med inspektion og certificering af udstyr og kritiske anlægsdele, så krav til sikkerhed, kvalitet og compliance er blevet gennemgået og dokumenteret som en del af projektforløbet.

“I et projekt med høje krav til sikkerhed og dokumentation er det vigtigt for os at have en uafhængig 3. part, der kan bidrage med faglig verifikation og sikre, at de relevante krav bliver håndteret korrekt.” Stefan Schlie, Project Manager CO2 Terminal Esbjerg Harbour, INEOS

Verifikation i et komplekst CO₂-anlæg

Esbjerg Havn stiller høje krav til teknisk sikkerhed og dokumentation. Kompleksiteten skyldes blandt andet håndtering af CO₂ under varierende tryk- og temperaturforhold samt integrationen af flere sammenhængende systemer som rørføringer, trykbeholdere og procesudstyr.

Force Certification har verificeret udstyr og teknisk dokumentation i henhold til Pressure Equipment Directive (PED), relevante bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet samt harmoniserede EN-standarder for trykbærende udstyr.

Dokumenteret compliance og teknisk tryghed

Force Certification står uden for både leverandør- og udførende organisationer. Det giver INEOS en uvildig teknisk vurdering af, om de udvalgte dele af anlægget lever op til gældende krav og standarder.

Den uafhængige verifikation har bidraget til dokumenteret compliance og øget teknisk tryghed, så de trykbærende systemer kan bringes videre i projektforløbet på et solidt teknisk og regulatorisk grundlag.

Et bidrag til fremtidens CO₂-håndtering

Projektet på Esbjerg Havn understøtter udviklingen af ny infrastruktur til håndtering, transport og permanent lagring. Når denne type anlæg skal skaleres, er dokumenteret integritet i rørføringer, beholdere og procesudstyr afgørende.

Samarbejdet mellem INEOS og Force Certification viser, hvordan uvildig verifikation kan understøtte sikkerhed, compliance og fremdrift i komplekse tekniske projekter med stor betydning for den grønne omstilling.

liza korfitz brink

Kontakt

Liza Korfitz Brinch

Sales Executive
+45 42 62 79 91
e-mail: lkb@forcetechnology.com

Ansøgningsskema

Se ansøgningsskemaer til systemer

Leveringsbetingelser

Se vores leveringsbetingelser for certificering af ledelsessystemer

Søg et gyldigt certifikat

Ønsker du at verificere gyldigheden af et produkt- eller ledelsessystem-certifikat?

FORCE Certification A/S

Park Allé 345
2605 Brøndby

Kontakt os

Få en gratis uforpligtende samtale med vores kompetente specialister, der guider dig videre i processen

Telefon +45 43 25 01 77

Skriv til os →

Forcecertificationlogonetagativ

Copyright FORCE Certification A/S